Drift

Når din virksomhed har gennemført de forudgående faser omkring persondataforordningen, så er det vigtigt, at de tiltag, der er blevet gennemført, også bliver vedligeholdt, opdateret og ændret i takt med din virksomheds udvikling.

Afhængig af hvilken type persondata din virksomhed har, hvordan I bruger disse persondata, og hvordan jeres virksomhed udvikler sig, så skal der indbygges nogle rutiner, hvor de forskellige elementer i persondataforordningen bliver tjekket.

I store komplekse virksomheder, vil man opbygge et årshjul, hvor de forskellige områder bliver lagt ind på månedsbasis. Mens det for de fleste danske virksomheder vil være passende at kigge på det hvert kvartal.

Hvor dybt man skal gå i sin løbende evaluering, er op til den enkelte virksomhed. Som minimum bør man kigge på, hvilke forandringer der har været i virksomheden siden sidste gang og så justere ud fra det.

De områder, som vil være udslagsgivende i forhold til det løbende arbejde, er:

  • Nye eller andre typer af persondata
  • Ændringer i det persondata bliver brugt til
  • Nye systemer
  • Ændringer i lovgivningen
  • Virksomhedsopkøb

Det kan være hensigtsmæssigt at benytte sig af styringsværktøjer til at sikre, at man når 360° rundt.

Hvis man er en større organisation, så anbefaler GlobalSequr, at man bruger et datamining-værktøj til at sikre sig, at de strukturer, man har bygget op, også bliver fulgt.

Det kan også være hensigtsmæssigt at få et udefrakommende firma til at lave audit, så man er sikker på, at man overholder lovgivningen, og en rapport bør med jævne mellemrum blive udarbejdet til ledelsen i forhold til status.

Med denne guide er din virksomhed forhåbentlig klædt bedre på til at takle persondataforordningen. Vi står naturligvis til disposition, hvis du har lyst til at høre mere eller ønsker et bud på, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed.